GREVE SPORTSFISKERFORENING.

 Lovene vedtaget på den stiftende generalforsamling d. 7-5-68, og ændret på generalforsamlingen d. 25-2-69, 25-2-71, 10-2-89, 16-2-90, 18-2-00 og 21-2-2003,25-02-05, 27-2-15 , 23-2-2018, 7-2-20 og 2-7-21

  • 1. Navn

Foreningens navn er: ”Greve Sportsfiskerforening”.

Hjemsted: Greve.

Værneting: Roskilde

Med henvisning til Folkeoplysningsloven skal det fremgå i lovene, at GSF bliver tegnet af formanden og kasserer

  • 2. Stk. 1. Foreningens formål.

Foreningens formål er ved forpagtning eller køb af egnet fiskevand at give medlemmerne adgang til at udøve fiskeri som sport, at vække forståelse og interesse for fiskesporten, at værne og frede om fiskeriet,  og at virke for udbredelsen af almindelig sportsfiskerkultur.

  • 2. Stk. 2.

Endvidere arbejder foreningens bestyrelse og udvalg med arrangement af saltvands- og ferskvandsture, foredrags- og film aftener samt i øvrigt arrangementer til gavn for foreningens medlemmer.

  • 3. Stk. 1. Optagelse som medlem.

Alle kan søge om optagelse i enten foreningens Senior- eller Juniorafdeling.3. Stk. 2

Juniorer under 18 år optages i foreningens juniorafdeling og kan deltage i foreningens arrangementer, men har ikke stemmeret på generalforsamlingen. Juniorer kan, hvis bestyrelsen skønner det nødvendigt, formenes adgang til arrangementer, hvor der ikke er mulighed for tilstrækkeligt opsyn, f.eks. ved saltvandsture og lignende.

  • 3. Stk. 3.

Senior medlemmers ægtefæller kan optages i foreningen til kontingent som junior, med seniors rettigheder, dog uden stemmeret.

  • 3. Stk. 4.

Pensionister kan optages i foreningen uden indskud.

  • 3. Stk. 5.

Optagelse i foreningen kan ikke finde sted, såfremt ansøgeren er ekskluderet i, G.S.F.eller en anden fiskeforening på grund af misligholdelse af denne forenings love eller de almindelige fiskerilove, eller slettet grundet kontingentrestance.

Æresmedlemmer, der indstilles af bestyrelsen, kan optages efter generalforsamlingens beslutning. Æresmedlemmer har samme rettigheder som andre, men betaler ikke kontingent. For at blive æresmedlem skal man have været medlem af foreningen i mindst 10 år, og have udført et påskønnelses værdig arbejde for foreningen.

  • 4. Stk. 1. Kontingent og indskud.

Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Kontingent og indskud fastsættes af den årlige generalforsamling.

  • 4. Stk. 2.

Kontingentet opkræves skriftligt via e-mail,foreningensFacebook side,eller SMS. Betaling skal ske senest udgangen af Januar måned.

  • 5. Stk. 1. Udmeldelse, slettelse og eksklusion.

Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt til bestyrelsen, senest 1 måned før udgangen af regnskabsåret.

  • 5. Stk. 2.

Det medlem, der ikke inden 1.Februar

har betalt kontingent eller har truffet ordning herom med kasseren, slettes af foreningen og kan kun optages igen ved betaling af gælden samt nyt indskud.

  • 5. Stk. 3.

Bestyrelsens eksklusion af et medlem, af andre årsager end kontingentrestance, kan indankes for den førstkommende generalforsamling.

  • 5. Stk. 4.

Ved overtrædelse af foreningsreglement for fiskeri i foreningens vande er bestyrelsen bemyndiget til at inddrage et medlems fiskeret i en af bestyrelsen fastsat periode.

  • 6. Stk. 1. Foreningsreglement og fiskeriets udøvelse.

Det er ikke tilladt foreningens medlemmer at drive fiskeri med ruser eller net i foreningens vande, og hver enkelt fisker må kun benytte 3 agn liner med én krog på hver. Fangne fisk skal opfylde de mindstemål, der af bestyrelsen fastsættes som gældende for de enkelte fiskevande samt de almindelige love for mindstemål. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt reglement for foreningens fiskevande, og det er medlemmers pligt nøje at kende og overholde de givne regler.

  • 6. Stk. 2.

Såfremt bestyrelsens, eventuelt i forståelse med ejeren af et af foreningens forpagtede fiskevande, skulle fastsættes bestemmelser om særligt fiskekort, skal disse respekteres af medlemmerne.

 

  • 7. Stk. 1. Foreningens ledelse og organisation.

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed i alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af februar måned.

Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 28 dages varsel, ved skriftlig meddelelse,via e-mail,foreningen´s Facebook side eller SMS

.

  • 7. Stk. 2.

Følgende dagsorden er gældende for den ordinære generalforsamling:

  1. Valg af dirigent.
  2. Formands- og udvalgsformandsberetning.
  3. Aflæggelse af regnskab.
  4. Valg af bestyrelsesmedlemmer, revisorer og suppleanter.
  • 7. Stk. 3.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 21 dage før generalforsamlingens afholdelse.

  • 7. Stk. 4.

Foreningens bestyrelse består af 7 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen.

Lige årstal vælges formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer.

Ulige år vælges kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer.

Hvert år vælges 2 suppleanter og 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant..

  • 7. Stk. 5.

Til at varetagelse af foreningens forskellige funktioner er bestyrelsen bemyndiget til at nedsætte de nødvendige udvalg. Dog er bestyrelsen berettiget til at bringe spørgsmålet frem på generalforsamlingen, således at der på denne træffes beslutning om udvalgenes sammensætning.

  • 7. Stk.6.

Bestyrelsen skal føre følgende bøger:

1 medlemsliste

1 kassebog

1 referatsprotokol

  • 7. Stk. 7.

I tilfælde af stemmelighed ved bestyrelsesbeslutning er formandens, eller i hans fravær næstformandens, stemme afgørende.

  • 8. Stk. 1. Afstemninger på generalforsamlingen.

Alle afstemninger afgøres ved simpelt stemmeflertal, dog kan dirigenten, når mindst 10 tilstedeværende medlemmer forlanger det, lade fortage skriftlig afstemning. Love ændringer kræver 2/3 af de afgivne stemmer. Forslag om foreningens ophævelse kræver mindst 2/3 af foreningens medlemmers stemmer. Er så mange ikke til stede på generalforsamlingen, indkaldes til ekstraordinært, hvor 2/3 af de fremmødte medlemmer er beslutningsdygtige.

 

  • 9. Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller senest 3 uger efter mindst 20 medlemmer skriftligt har forlangt en sådan afholdt. Indkaldelse som til ordinær generalforsamling.

  • 9. Stk. 2.

Begæring om afholdelse ekstraordinær generalforsamling må ledsages af de forslag, som ønskes forelagt denne.

  • 10. Stk. 1. Foreningens regnskab og formue.

Regnskabsåret er kalenderåret. Regnskab skal afleveres til revisorerne senest 1 måned efter regnskabsårets afslutning, og foreligge i revideret stand 14 dage før generalforsamlingen.

  • 10. Stk. 2.

Foreningens kontante pengemidler skal, bortset fra dem i klubkassen og hos kassereren, der normalt ikke må overstige et totalt beløb på Kr. 5000,00 anbringes på bank- eller girokonto. Betaling og udtræk på bank-jonto .over 3000 kr. skal godkendes af formand

  • 10. Stk. 3.

I tilfælde af foreningens ophævelse, skal alle der har betalt indmeldelse og kontingent for indeværende år,få refunderet deres indbetaling

Samt, at der ved simpelt stemmeflertal tages bestemmelse om anvendelse af foreningens formue, dog skal formuen under alle omstændigheder bruges til ungdomsarbejde i Greve Kommune og kan ikke,benyttes til andre formål